Nyt og fremtidssikret domicil til KPMG

Nyt og fremtidssikret domicil til KPMG
Billede

Med SACS som rådgiver og projektleder fra start til slut får KPMG løst et ganske komplekst behov for kontorfaciliteter på såvel kort som lang sigt.

I forbindelse med sin etablering i Danmark har revisions- og rådgivningsvirksomheden KPMG brug for nye kontorfaciliteter i både København og Aarhus. KPMG kontakter Sadolin & Albæk Corporate Solutions (SACS) for at få hjælp og rådgivning i forbindelse med projektet.

SACS får hurtigt identificeret et passende lejemål til KPMGs kontor i Aarhus og forhandler en lejekontrakt på plads. Til gengæld viser det sig at være ganske vanskeligt at finde et lejemål i København, der passer til KPMGs ønsker og krav.

SACS udvikler derfor en strategi, der indebærer en totrins-flytning. SACS hjælper KPMG med at finde et midlertidigt hovedsæde i København og forhandler en midlertidig lejekontrakt med mulighed for forlængelse på plads. Sideløbende igangsætter SACS en søgning efter et passende permanent hovedsæde.

SACS identificerer en potentiel domicilejendom direkte ud til vandet i Københavns gamle Frihavn, som efter et større renoveringsarbejde vil kunne udgøre et moderne, fleksibelt og langsigtet hovedsæde for KPMG.

SACS forhandler en permanent lejekontrakt på plads og koordinerer hele projektet, der udover KPMG involverer udlejer, arkitekt og entreprenør.

Med SACS som rådgiver og projektleder fra start til slut får KPMG løst et ganske komplekst behov for kontorfaciliteter på såvel kort som lang sigt. Og i sommeren 2015 kan KPMG således flytte ind i sit nye københavnske domicil, som inden indflytning bliver istandsat til at imødekomme KPMGs specifikke behov.