Patrizia køber op i Teglholmen

Patrizia køber op i Teglholmen
Billede

Det tyske investeringsselskab Patrizia har købt en 15.000 m2 stor boligejendom i det attraktive område Teglholmen i Københavns Sydhavn.

Illustration fra Patrizia.ag

Reka Gruppen har solgt de 142 nyopførte lejligheder på mellem 73 og 150 m2, som har udsigt over kanalerne i Sydhavnen og 90 tilhørende parkeringspladser.

”Teglholmen er et af de områder i København, hvor vi ser en meget stor interesse fra både danske og udenlandske investorer", udtaler Christian Fladeland, partner og direktør i Sadolin & Albæk, som formidlede salget på vegne af Reka Gruppen.

Ifølge Christian Fladeland er det havnemiljøets kvaliteter, sammen med den korte afstand til indre by og metrodækning af området, der inden for en kortere årrække har løftet Sydhavnen til at være et af de mest attraktive boligområder i København.

"Særligt urbaniseringstendensens fastholdelse af børnefamilier i byen understøtter efterspørgslen på Teglholmen. I tillæg til den centrale beliggenhed har kvarteret fået etableret skole, daginstitution og indkøbsmuligheder og udgør i dag en velfungerende bydel i sig selv", fortæller Christian Fladeland.
 
Kontakt:

  • Partner og direktør Christian Fladeland, cfp@sadolin-albaek.dk
  • Kommunikationschef Mette Lundorf, mlu@sadolin-albaek.dk

 
Læs mere her: Patrizia.ag