Ny politisk kurs i USA: Begrænset effekt i Danmark

Ny politisk kurs i USA: Begrænset effekt i Danmark

Det danske investeringsmarked ser ikke ud til at blive påvirket i negativ retning af Trumps indtog i Det Hvide Hus.

Billede
NewsLetter 4. kvartal 2016
Hent rapporten her

Da europæerne vågnede onsdag den 9. november 2016, var det til nyheden om Donald Trumps uventede sejr i det amerikanske præsidentvalg. Ikke ulig resultatet af briternes afstemning om et fortsat EU-medlemskab tidligere på året, havde det meste af verden forventet det stik modsatte udfald.

Optimistisk konsensus på de finansielle markeder

Ganske ligesom det var tilfældet efter briternes beslutning om at forlade EU, blev de finansielle markeders skepsis forud for det amerikanske valg hurtigt efter valget erstattet af en mere optimistisk konsensus i forhold til den økonomiske udvikling. I dagene efter valget rettede kurserne på de førende aktieindeks sig hurtigt, og set over en bred kam er de førende indeks ikke blevet påvirket mærkbart i kølvandet på det overraskende valgresultat. Dykker man ned i enkelte brancher og sektorer, ser man klare vindere og tabere, bl.a. i form af store kursudsving på enkelte aktier - udsving, som implicit er med til at forøge risikoen på aktier, og som må anses som markedernes reaktion på Trumps politiske dagsorden, lige fra hans skepsis over for grøn energi til hans begejstring for f.eks. infrastrukturudbygning. 

På obligationsmarkederne steg især den lange rente i dagene efter valget, hvilket satte obligationskurserne under pres. Da udviklingen i renten på danske obligationer må anses for at være betinget af udviklingen i den amerikanske rente, er det ikke overraskende, at renten på den toneangivende 10-årige danske statsobligation ligeledes steg i dagene efter valget, efterfulgt af en mindre korrektion. Her en måned efter valget ligger renten ca. 12 basispunkter højere end niveauet før valget i USA.

Det hører dog med til historien, at renten i USA også før valget var stigende som resultat af en begyndende lønvækst og stigende råvarepriser. Ikke desto mindre er renterne fortsat på et historisk meget lavt niveau.

Billede

Finanspolitiske lempelser vil udløse højere renter

I kølvandet på det overraskende valgresultat har investorerne skiftet fokus: Fra øget økonomisk usikkerhed som følge af Trumps protektionistiske udtalelser til den del af hans politiske dagsorden, der menes at være mere klarhed omkring. Det gælder primært skattelettelser og en markant finanspolitisk lempelse pga. udsigten til et større offentlig forbrug, herunder betydelige investeringer i infrastruktur og et større militærbudget. Derudover har Trump signaleret, at han ønsker dereguleringer inden for den finansielle sektor og ønsker at føre en protektionistisk politik ved bl.a. at indføre toldmure mod importvarer.

I hvilket omfang det vil lykkes Trump at gennemføre sine ønskede tiltag vil i høj grad afhænge af, hvor stor en opbakning han opnår i den nu republikansk dominerede amerikanske kongres. Alt andet lige må det forventes, at det offentlige forbrug øges, primært på bekostning af en forøgelse af USA’s statsgæld. Ydermere vil Trump med overvejende sandsynlighed udskifte Janet Yellen, chefen for FED, den amerikanske centralbank, når hendes kontrakt udløber i 2018, med en afløser, som forventeligt vil være mere enig i Trumps ønsker om finansiel deregulering.

Såfremt Trump får indført toldmure på importvarer, vil dette formentlig ramme de amerikanske forbrugere, hvorved beskatningen stik i mod hensigten ikke forventes at sikre økonomisk vækst og jobskabelse i amerikanske virksomheder i nogen nævneværdig grad.

Begrænset europæisk effekt

Selv om FED fortsætter med at hæve renten, vil Trumps finanspolitik formentlig have begrænset indvirkning på den europæiske pengepolitik. Lønpresset og inflationsforventninger på denne side af Atlanten er fortsat lave, og truslen om skærpede handelsbetingelser mellem EU og USA er ikke med til at øge tiltroen til fremtidig økonomisk vækst i Europa. Derimod vil frygten for en forestående handelskrig, som følge af en protektionistisk kurs i USA, drive inflationsforventningerne i vejret –  og en toldmur på importvarer vil naturligvis skade dansk eksport, om end omfanget forventes være relativt begrænset eftersom de fleste danske varer, der importeres i USA allerede pålægges told og vice versa.

Det forventes, at ECB, den europæiske centralbanks opkøb af statsobligationer (quantitative easing) vil fortsætte ind i 2017 og at de toneangivende europæiske renter vil blive ved med at ligge på det historisk lave niveau, de ligger på nu. Og det selv om der måtte komme opadrettede korrektioner af rentekurven som følge af amerikanske rentestigninger og øget økonomisk usikkerhed om f.eks. en handelskrig mellem USA og Europa.

Positiv effekt på investeringsmarkedet i Danmark

Især i betragtning af de historisk lave renter og stigende opsparinger vil investorernes placeringsbehov fortsat være betydeligt. Den øgede volatilitet på aktiemarkederne, risikoen for økonomisk overophedning i USA eller recession i Europa bør få investorerne til at revurdere deres kapitalallokeringer som følge af ændringer i de risikojusterede afkast. I den forbindelse er det sandsynligt, at en andel af den defensivt placerede kapital i langsigtede europæiske obligationer vil søge over Atlanten, hvor rentestigningerne giver mulighed for at opnå et højere afkast. Effekten vil sandsynligvis være begrænset og vil næppe påvirke investorernes eksponering mod fast ejendom i Danmark.

Med udsigten til mere lempelig finanspolitik og skattelettelser i USA, kan den store uvished om Trumps tiltag afføde en endnu større økonomisk risiko på mellemlangt sigt. Risikoen for en økonomisk overophedning på de amerikanske markeder og/eller recession i Europa er således forøget som følge af resultatet af det amerikanske præsidentvalg. Dette er med til at lægge en dæmper på de generelle vækstforventninger i Europa.

Da det historisk lave renteniveau antages at fortsætte en rum tid endnu, vil de nuværende afkastkrav på førsteklasses (primære) ejendomme fortsat kunne tilbyde yderst attraktive illikviditetspræmier og dermed stærke risikojusterede afkast. Et stigende renteniveau kan medføre kurstab på obligationsmarkederne, men de potentielle rentestigninger vurderes ikke at medføre en så betydelig indsnævring af yield spread, spændet mellem nettostartafkastet på primære investeringsejendomme og afkastet på den toneangivende 10-årige statsobligation, at fast ejendom bliver en mindre attraktiv aktivklasse.

Den øgede volatilitet på aktiemarkederne og den øgede økonomiske usikkerhed får især primære ejendomme til at fremstå som attraktive investeringsobjekter, eftersom disse ejendomme tilbyder stabile løbende pengestrømme og yderst attraktive risikojusterede afkast set i forhold til de likvide aktivklasser.

Den økonomiske usikkerhed gør til gengæld sekundære og relativt cykliske ejendomsinvesteringer endnu mere risikable. Men da investorerne i løbet af 2016 har kunnet konstatere betydelige fald i afkastkravene i de primære segmenter, er spændet mellem primære og sekundære ejendomme nu så stort, at vi ikke forventer et setback i de sekundære markeder, som i dag kan fremstå som forholdsvist mere attraktive målt på de opnåelige risikojusterede afkast.

Vi forventer derfor, at de nuværende positive takter på det danske ejendomsinvesteringsmarked vil fortsætte i 2017, selv om Trump indtager Det Hvide Hus.