Sadolin & Albæk vinder offentligt udbud og formidler særdeles attraktiv ejendomsportefølje

Sadolin & Albæk vinder offentligt udbud og formidler særdeles attraktiv ejendomsportefølje
Billede

Da KOMBIT som en del af en langsigtet strategi vælger at afhænde tre ejendomme på tilsammen 89.000 m², er det Sadolin & Albæk, der vælges til at håndtere alle aspekter vedr. udbud og salg af ejendommene.

I sommeren 2014 bliver Sadolin & Albæk valgt blandt tre prækvalificerede ansøgere til at formidle salget af tre større domicilejendomme i hhv. Ballerup, Odense og Aalborg. Sælger er kommunernes it-fællesskab KOMBIT, som ønsker at afhænde de tre topmoderne ejendomme. Ejendommene er alle udlejet til KMD, som med over 3.000 ansatte er en af Danmarks absolut største IT-virksomheder. Ejendommene er af meget høj kvalitet med lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. De har alle en attraktiv placering i deres respektive lokalområde, og bygningerne byder på moderne og fleksible kontorfaciliteter, der løbende er blevet vedligeholdt og opdateret.

Vi vurderer, at ejendommene med fordel kan udbydes som en samlet portefølje i en struktureret budproces, og vi står herefter for hele processen, inkl. genforhandling af lejekontrakt med lejer, markedsføring, udbud og formidling af porteføljen.

Det bliver PensionDanmark, der køber den attraktive ejendomsportefølje til en pris på 1,2 mia. kr.

Ved at vælge Sadolin & Albæk til at håndtere udbud og formidling af ejendommene får KOMBIT realiseret et væsentligt element i sin strategi. Samtidig får KOMBIT erfaren og kompetent rådgivning i forhold til de mange vigtige beslutninger og forhandlinger, der skal gennemføres undervejs i processen.