MR2018

Copenhagen Property Market Report 2018
Billede

Se videoen med highlights fra og hent den udvidede digitale rapport med Sadolin & Albæks omfattende analyse af det københavnske marked for erhvervs- og investeringsejendomme.

Billede
Hent din kopi her
Download Sadolin & Albæks Copenhagen Property Market Report 2018 ved at klikke på knappen nedenfor.
Download
MR 2018

På 24. år udgiver Sadolin & Albæk sin markedsrapport for det kommercielle ejendomsmarked i Danmark med fokus på hovedstadsområdet og, som noget nyt, med et særligt afsnit om Aarhus og en udvidet digital version. Vi har kaldt rapportens indledende afsnit: ”As good as it gets”.

Dansk økonomi er på vej frem, med en positiv udvikling i BNP og beskæftigelse. Det har haft en gunstig indflydelse på tomgangen for erhvervsarealer. For første gang siden finanskrisen ser vi nu i alle segmenter en entydigt positiv udvikling i lejepriserne. Ejendomspriserne er – på trods af stort set ændrede startafkastkrav – derfor gennemsnitligt steget med mere end 4%. Samtidig er ejendomsinvesteringsmarkedet i København og Aarhus stærkere end nogensinde, med en ny rekord i transaktionsvolumen.

I Danmark blev der i 2017 samlet omsat erhvervs- og investeringsejendomme for 88 mia. kr. og i hovedstadsområdet for over 60 mia. kr.

Det danske erhvervsejendomsmarked er i årene efter finanskrisen blevet både professionaliseret og internationaliseret. I 2017 stod internationale investorer således for omkring 54% af de samlede investeringer, og Danmark anses i dag som en af de mest attraktive ejendomsinvesteringsdestinationer i Europa.

Professionaliseringen er sket på både investor- og rådgiversiden – ikke mindst på finansieringssiden. Den finansielle sektor har et skarpt blik for både muligheder og risici. Den finansierer gerne professionelle aktører med betydelige kompetencer inden for udvikling, forvaltning og drift, kombineret med et stærkt egenkapitalfundament. Men grundige kredit- og risikovurderinger betyder, at markedet ikke levner plads til overoptimistiske og højtgearede spekulative investorer.

Vi håber, du vil finde rapporten interessant. Skulle der være spørgsmål til rapporten, eller kan vi på anden måde hjælpe med ejendomsrelateret rådgivning, står vi meget gerne til rådighed.